Sådan laver du den perfekte goodiebag!
Når du skal lave den perfekte goodiebag, er der helt sikkert mange ting, du overvejer, og endnu flere ting du skal tage stilling til. Hvordan skal den se ud? Hvor meget må den koste? Og ikke mindst: Hvad skal den indeholde? Nu er der jo forskel på firmaer og organisationer, og måske skal din goodiebag indeholde en lækker sommerkasket med firmalogo, et håndklæde til stranden eller en anden firmagave, men normalt passer en lækker kvalitetssnack altid ind i din goodiebag. Det er et hit, når man får en lækker snack, som man kan tage med hjem og nyde til et glas vin, en kop kaffe eller andet. Hvis du er glad for kvalitetssnacks med en historie og har brug for idéer til din goodiebag, er du kommet til det helt rette sted! En goodiebag kunne indeholde de lækreste kakaomandler!
Hvor stort skal et goodiebag-budget være?
Hvor meget skal en goodiebag koste? Det er naturligvis forskelligt og afhænger af ens budget og tanken bag. Men køber du rigtigt ind, kan du komme ret langt med blot 100 dkr. En goodiebag skal ikke føles ’alt for meget’, men må på den anden side heller ikke virke ’for billig’. Med 100 dkr. du man bl.a. få en mini-gin, en lækker chokoladebar og en pose kvalitetsnødder el.lign. Ofte vil dette budget også være fint i forbindelse med en online fredagsbar goodiebag til dem, der arbejder hjemmefra.
Goodiebags til kunder – hvad skal de indeholde? – og er der noget, du skal tænke over?
Når du giver en goodiebag til dine ansatte eller kunder, skal den indeholde noget lækkert, som gør, at de føler sig værdsat. Undgå derfor at komme en metervare fra dagligvarehandlen ned i din goodiebag! Det føles ofte billigt og vil sjældent være et kvalitetsprodukt, selvom prisen har været høj. Der findes mange små lokale producenter, som har spændende produkter, og de vil derfor ofte være din mulighed for at give en goodiebag, der indeholder noget lidt mere specielt. Mange indkøbere tænker også over den signalværdi, der ligger i den gave eller goodiebag, de står for at indkøbe.
En goodiebag til kunder (nogle kalder det også for en goodiebox eller goody bag) skal naturligvis præsenteres pænt og i en indpakning, som gør, at den ser lækker ud. Mange vælger at indpakke med et overskud af emballage eller i plastikbøtter. Vi anbefaler en kompostérbar folie lavet af træmasse – med tanke på miljøet! Enkelt og elegant. Din gave må gerne føles særlig eller eksklusiv – og måske ovenikøbet være noget, som ikke forhandles overalt, og som har en historie bag. Vidste du f.eks. at vores mandler er opkøbt hos udvalgte bønder og har en kvalitet, der ligger væsentligt over gennemsnittet? For at producere vores Valencia mandler med barbecue og chili bliver de rå mandler først ristet på et mikroristeri i Spanien. Derefter sendes de til en krydderiekspert i Holland, som laver en krydderiblanding, der passer til ’den danske smag’. Derfra tager det ca. 2 timer at overfladebehandle mandlerne, så de er klar til at blive videresendt til pakkeriet, hvor de pakkes i en kompostéerbar biofolie lavet af træmasse, som vi har indkøbt hos en japansk leverandør. Nogle af etiketterne påsættes først i Danmark, da det er et betalt arbejde, som bl.a. Center for Autisme kan give til deres medlemmer.
Én væsentlig tilbagemelding, vi ofte får fra indkøbere af goodiebags og firmagaver, er, at de bl.a. allerede har indkøbt en lækker kaffe, mini-gin eller tilsvarende, men mangler en kvalitetssnack, som godt må være noget, der ikke ligger i alle julegaverne. Vi får løbende nye typer produkter ind i sortimentet, så du får ikke blot det samme produkt i forskellige udgaver. Samtidig er vores produkter altid unikke og kan ikke købes hos andre. F.eks. er de chokolader, som KRAGHS benytter, altid med kakaobønner fra en af Belgiens mere kendte chokolademestre, der har sin egen kakaofarm i Ecuador. På den måde har vi styr på kakaobønnernes oprindelse, så vi kan udelukke brugen af børnearbejde. Dette er selvfølgelig en dyrere løsning, men det er noget, vores kunder værdsætter. Private Label Goodiebags kan vi også!
Goodiebags til ansatte – firmagaver til dine kollegaer
At give en gave til sine medarbejdere gør altid noget godt for klimaet på arbejdspladsen. Nogle vælger at give en gave op til jul, til påske eller som sommergave op til sommerferien – men det er også værd at tænke på, at en uventet gave – sådan lige midt i ugen på en ganske almindelig hverdag – også kan noget særligt. Mange virksomheder afholder til tider en fredagsbar og køber i den forbindelse en goodiebag til deres medarbejdere. Det er bl.a. sådanne uventede gaver, man husker! I den forbindelse kan vi også tilbyde emballager uden påsat logo, så du kan benytte dit eget logo – alternativt et logo/billede, der passer ind i et bestemt tema. Nogle virksomheder giver i stedet et gavekort til deres ansatte, men det er ofte lidt sjovere at få noget, man kan bruge med det samme. Undersøgelser viser desuden, at overraskende mange gavekort aldrig bliver brugt. Enten fordi modtagerne bare glemmer at bruge kortet, mister det, eller fordi de ikke lige kan komme i tanke om, hvad de skal bruge fra den kæde eller butik, hvor gavekortet er indkøbt.
Goodiebags til diverse begivenheder
Goodiebags bruges også til f.eks. butiksåbninger, modeshows, messer og i forbindelse med bolighandler m.m. Hvis du har en butiksåbning med kvalitetsprodukter, kan du ofte tiltrække opmærksomhed ved at give en lille goodiebag til de første 100 kunder, som køber for et min. beløb. I forbindelse med fremvisning til erhvervskunder på en messe eller til et modeshow er budgettet måske lidt større, og muligheden for at give goodiebags væk til de besøgende gæster er til stede. Goodiebags er også gode ved overdragelsen af nøglen ved køb af bil eller hus.